Af Akademiraadets Udvalg for Nye Perspektiver
Den aktuelle debat om kystnært byggeri og klimasikring af sommerhuse sætter fokus på en væsentlig problemstilling: Hvorfor insisterer vi fortsat på at bygge i områder, hvor klimaforandringer gør oversvømmelser og stormflod til en uundgåelig risiko?
I Danmark har vi 8.750 kilometer kystlinje og prognoserne peger på, at havvandet ikke stopper med at stige hverken i 2050 eller 2100. Vi står over for et langsigtet problem, der kræver en national vision for, hvordan vi bedst bevarer vores kyster uden at omdanne dem til et landskab domineret af beton og diger.
Vi kan ikke bygge os ud af havniveaustigninger – tværtimod. Jo mere vi bygger i udsatte områder, desto mere forværrer vi problemet. Derfor bør vi gentænke vores tilgang og lære at arbejde med vandet i stedet for imod det. I stedet for at lempeliggøre bygningsreglerne, så det bliver lettere at bygge i risikozoner, bør vi tage et skridt tilbage og spørge os selv: Skal vi overhovedet bygge her? En ansvarlig og bæredygtig tilgang vil være at beskytte kysterne mod overudnyttelse, tilpasse eksisterende bebyggelser til fremtidens klimaudfordringer og undgå nybyggeri på steder, hvor vi allerede ved, at vandet vil trænge sig på.
Det er også en anbefaling i den nyligt udgivne Realdania-rapport “Byerne og det stigende havvand”. Her peges bl.a. netop også på, at vi skal planlægge med vandet, ikke mod det, og at traditionelle løsninger som højvandsmure og sluser ofte skaber en falsk tryghed og i mange tilfælde blot skubber problemerne videre. I stedet bør vi i langt højere grad indtænke naturbaserede løsninger, der indgår i landskabets dynamik.
Spørgsmålet om klimasikring af sommerhuse i risikozoner rejser også en diskussion om finansiering. Skal staten, kommunerne eller sommerhusejerne betale? Denne problematik er ofte oppe og vende i den offentlige samtale, bl.a. i DR Nyheder, der den 18. februar satte lys på problemet, om end under den lidt misvisende overskrift: ’Lov øger risiko for oversvømmelse.’ Det er en interessant vinkel, at det er de menneskeskabte klimaforandringer, der – ifølge videnskabsfolk fra forskningsmiljøer i hele verden – er den primære grund til oversvømmelserne, kombineret med den virkelighed, at sommerhusene er bygget for tæt på kysten til at kunne undgå vandmasserne. Det er ikke lovene, der øger risikoen. Vi har i mange årtier vidst, at havet vil stige og vandet fra oven vil blive mere intenst.
Men dette økonomiske perspektiv må ikke skygge for en vigtigere diskussion: Skal vi bruge vores ressourcer på at symptombehandle klimaforandringerne – eller skal vi investere i at bekæmpe deres årsager? Klimasikring alene risikerer at skubbe fokus væk fra det globale klimaproblem og ind i en snæver lokal kontekst. Vi må i stedet balancere indsatsen mellem forebyggelse og tilpasning for at sikre en langsigtet, bæredygtig løsning.
Samtidig må vi anerkende, at kysterne er en af Danmarks største fælles værdier. Det er afgørende, at vi ikke skæmmer kystlinjen med yderligere byggeri, der forstyrrer landskabet og begrænser offentlighedens adgang til naturen. Kysterne tilhører os alle – ikke kun dem, der har ressourcerne til at bygge og bo der. Det er en fælles opgave at beskytte disse naturområder for nuværende og fremtidige generationer.
Akademiraadets Udvalg for Nye Perspektiver opfordrer til en åben og modig national debat om, hvordan vi bedst beskytter vores kystområder. Vi har brug for en helhedsorienteret strategi, der ikke blot adresserer de umiddelbare konsekvenser af klimaforandringer, men også arbejder aktivt for at mindske vores samlede klimapåvirkning. Det er tid til at tænke fremad og handle ansvarligt for vores fælles fremtid.
