Cirkulæret om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri

Akademiraadets bemærkninger til kommende revision af Kunstcirkulæret (Cirkulæret om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri mv.)

Akademiraadet vil, som aftalt på møde den 18. april i år, gerne pege på følgende problemstillinger/ forslag til forbedringer i forbindelse med revisionen af Kunstcirkulæret og den dermed forbundne praktik. 

• Kunstcirkulæret bør gælde generelt for alt offentligt byggeri – ikke kun statsligt men også kommunalt og regionalt – og uden deflation af procentsatsen.
• Der bør være krav om inddragelse af kunstfaglig ekspertise og armslængdeorganer ved udsmykningsopgaver over en vis beløbsstørrelse. Kunstkonsulentordningen i det tidligere UBST – nu BYGST – er et godt og velfungerende eksempel på, hvorledes disse krav kan efterleves, og ordningen bør derfor ikke kun videreføres, men også udbredes.
• Ved offentligt privat partnerskab (OPP), hvor en privat bygherre ejer bygningen og staten lejer sig ind, er det vigtigt, at forudsætningerne for udsmykningerne er de samme som i de statsejede bygninger dvs., at udsmykningerne kan være implementerede og integrerede i byggeriet ud fra et stedspecifikt grundlag.
• Der bør være krav om, at der afsættes midler til eftersyn og løbende vedligeholdelse af de pågældende udsmykninger.
• De offentlige udsmykninger, der skabes på baggrund af cirkulæret, bør dokumenteres, registreres og kortlægges, og med jævne mellemrum bør der offentliggøres en beretning om hvilke værker, der er udført og hvor.
• I dag mangler der transparens og dokumentation i forbindelse med overholdelsen af cirkulæret, og det bør der tages hånd om, ligesom informationen om ordningen bør forbedres.
• Hvis kunstkonsulentordningen (forhåbentlig) udbredes bør grænsefladerne mellem Statens Kunstfond og Akademiraadet klarlægges, og der skal ikke være tvivl om, at rådet gerne påtager sig opgaven med at udpege kunstkonsulenter til andre og flere relevante offentlige institutioner end BYGST.