Akademiraadets høringssvar vedr. ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Akademiraadet er generelt betænkelig ved den udvikling, der er sket inden for de sidste 10 års tilrettelæggelse af de kunstneriske uddannelser, som mere synes motiveret af værdipolitiske mål og administrativ rationalitet end af ønsket om at stimulere den kunstneriske nerve i uddannelserne. Akademiraadet er af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at jævnføre universiteternes forhold med de forhold, der råder inden for det kunstneriske udviklingsarbejde. Fagdiscipliner på universiteterne indgår i udvekslinger, der er funderet og fastlagt i videnskabelige paradigmer og internationale standarder. Det gælder navnlig inden for de tekniske, sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fagområder. Men inden for det kunstneriske udviklingsarbejde er dette ikke et selvfølgeligt forhold, hverken i forhold til optimeringen af en såkaldt kritisk masse eller for den internationale anseelse og udveksling.
At de foreslåede modeller følger generelle tendenser inden for de videregående uddannelser sikrer jo ikke i sig selv, at de uddannede bliver fagligt bedre kvalificerede, og det fremlagte baggrundsmateriale i ændringsforslaget søger ikke at argumentere herfor. Ændringsforslagene er desuden et klart brud på den danske tradition for armslængde mellem Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt den interne demokratiske kultur på institutionerne.
Akademiraadet har følgende bemærkninger til de enkelte paragraffer:
Ansættelse af rektor og rektors udvidede beføjelser
Af § 11 a. stk. 3 fremgår det, at rektor, for de institutioner der ledes af en rektor, fremover ansættes og afskediges af kulturministeren alene.
Hidtil har en fagkollegial ansættelse af rektor sikret en stærk faglighed og et fælles engagement mellem rektor, professorer, lektorer og studerende omkring en tidssvarende og kunstfaglig udvikling af institutionen. Dette sættes nu over styr.
Primært finder Akademiraadet det afgørende, at den fagkollegiale indflydelse på ansættelsen af rektor fastholdes, sekundært at det sikres, at rektor skal besidde relevante og stærke faglige kompetencer.
Ifølge forslagets §11a vil rektor fremover få udvidede beføjelser, og institutionens øverste organ, skolerådet, få mindsket sine beføjelser i forhold til gældende regler.
Rådet er stærkt betænkelig ved, at de kollegiale organers indflydelse mindskes væsentligt, og at de demokratiske strukturer stækkes, strukturer der gennem årtier har kendetegnet de kunstneriske uddannelser.
Akademiraadet skal derfor opfordre til, at skolerådets indflydelse bibeholdes herunder bl.a. dets indflydelse på ansættelse af lærere, skolens organisation, struktur, studieordning og forskningsplaner mv.
Beskikket bestyrelse jfr. § 11b
Akademiraadet er opmærksom på den betydning eksterne bestyrelsesmedlemmer med deres erfaringer inden for ledelse, organisation og økonomi kan få for de større kunstneriske uddannelser. Men rådet skal opfordre til, at fagligheden får hovedvægten i bestyrelsernes sammensætning, enten ved at sikre den i valget af eksterne medlemmer eller ved at institutionens øverste faglige organ får kompetence til at udpege et flertal af bestyrelsen.
En sådan bestyrelsessammensætning vil samtidig kunne sikre, at de faglige kompetencer ved ansættelse af rektor prioriteres.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
