Akademiraadet udlåner to værker fra Akademiets Kunstsamling til en stor vandreudstilling om Jens Juel, der udfolder hans livsværk som landets mest eftertragtede portrætmaler gennem flere årtier i 1700-tallet.
Med udgangspunkt i nogle af nutidens problemstillinger om ligestilling, selviscenesættelse og konfrontationen med vores egen kolonifortid, trækker udstillingen tråde tilbage til oplysningstidens brud med gamle forestillinger og støvede dogmer om samfundets og kirkens magtfordeling, og kaster et nyt og nutidigt blik på Jens Juels formidling af sin egen samtid.
Udstillingen, der åbner på Kunstmuseum Brandts til februar 2025, giver et samlet indblik i Jens Juels omfangsrige værkproduktion gennem mere end 70 værker, som er indlånt fra samlinger rundt om i landet og fra udlandet. De værker fra Akademiets Kunstsamling, der kan opleves i udstillingen, er Jens Juels portrætter af den danske hofmarskal Johan Bülow (1751-1828) og arveprins Frederik (1753-1805). Portrættet af arveprins Frederik er Jens Juels medlemsstykke til Akademiet.
Arveprinsens liv i skyggen
Arveprins Frederik var søn af kong Frederik V og dronning Juliane Marie. Dronningen var en driftig kvinde, der ønskede at se sin eneste søn indtage tronen, som han stod til at arve efter sin halvbror Christian VII, indtil denne fik sønnen kronprins Frederik (senere Frederik VI) med sin hustru dronning Caroline Mathilde. Det var på denne tid i 1770’erne, at Johann Struensee vandt mere og mere indflydelse i hoffet, og sammen med dronning Juliane Marie blev arveprinsen forvist fra hoffet.
Det siges, at arveprins Frederik var uegnet til at begå sig i det politiske spil. Han havde dog antageligt en stor kunstnerisk begavelse og var, med titel af præses, formand for Akademiet fra 1772-1804. Da Christiansborg brændte i 1794, flyttede arveprinsen med sin familie ind på Amalienborg i Christian VIII’s Palæ (der i dag huser Amalienborgmuseet) og fik sat skik på palæets indre. Han gav arkitekt og kunstner Nicolai Abildgaard frie tøjler til at skabe et visuelt sammenhængende interiør med vægmalerier i stærke farver, søjler og marmorfigurer i nyklassicistisk stil. Her boede arveprinsen frem til sin død i 1805.
Johan Bülows storhedstid og fald
Det andet portræt af Jens Juel, som er udlånt til udstillingen, skildrer hofmarkskal Johan Bülow, der var tilknyttet hoffet på samme tid som arveprins Frederik. Bülow var dog ansat ved Christian VII og Caroline Mathildes hof, hvor han i 1773 fik ansvaret for opdragelsen af den femårige kronprins Frederik, som han med tiden fik en nær relation til.
Før Bülow, havde den lille kronprins fået en barsk og hårdhændet opdragelse af Johann Struensee, der var præget af nye oplysningsfilosofiske strømninger. Johan Bülow overtog fra Struensee og var kronprinsens kammerjunker i 20 år. Han var en af hovedmændene i kronprins Frederiks statskup mod sin far Christian VII i 1784 og blev herefter tildelt titlen hofmarskal, som han bestred frem til 1793, hvor han faldt i kongens unåde og pludselig blev afskediget – til sin store fortvivlelse og æreskrænkelse.
Efter afskedigelsen og bortvisningen fra hoffet, erhvervede Bülow herregården Sanderumgård på Fyn, og her tilbragte han sine sidste år sammen med sin hustru Else Marie Hoppe. På Sanderumgård fik Bülow anlagt en stor romantisk landskabshave i engelsk stil, som godsets nuværende ejere har brugt en årrække på at restaurere og genskabe.
En dyb rammehistorie
Jens Juels portrætmaleri af Johan Bülow hænger til dagligt i Kuppelsalen på Charlottenborg blandt de øvrige medlemsstykker af danske og udenlandske kunstnere, som søgte optagelse ved Akademiet.
I 1764 markerede Akademiet sit 10-års jubilæum ved at lade 26 guldrammer fremstille til portrætter af Akademiets formand (præses), professorer og æresmedlemmer. Størrelsen på rammerne er lavet ud fra traditionelle franske portrætmål. Det betød, at værker der ikke oprindeligt var udført med tanke på at hænge samlet i et portrætgalleri på Akademiet måtte tilpasses rammerne ved hjælp af indskudte lister.
Derudover blev der udført én ramme, der var større og med mere detaljeret udsmykning til indramning af formandens portræt. Og det er den, der i dag indrammer arveprins Frederiks portræt. Han er muligvis ikke den første, der bebor dén ramme, da der er foretaget en del tilpasninger i falsen og kongekronen øverst er tydeligt blevet tilsat på et senere tidspunkt. Akademiets første formand var overhofmarskal, gehejmeråd og lensgreve Adam Gottlieb Moltke, som virkede fra 1754-1770.
Konservator Winnie Odder har, i forbindelse med udlånet af de to værker, restaureret rammerne og monteret museumsglas i dem for at beskytte dem mod tidens tand.
Man indrettede ofte rammerne efter rummene i dén tidsperiode. Det ses også i herregårdssamlinger og senere i museumsverdenen. Man har forsøgt at skabe et harmonisk smukt udtryk med ensartede rammer. Der ligger en dyb rammefortælling bag mange af de større malerisamlinger, som er koblet til forskellige tiders stil og smag, fortæller konservator Winnie Odder.
Udstillingen Under Huden vises på Kunstmuseum Brandts fra den 8. februar til den 24. august 2025, hvorefter den kan opleves på først Ribe Kunstmuseum og derefter på Fuglsang Kunstmuseum.
