Akademiraadet ønsker med denne skrivelse at udtrykke generel bekymring over Aarhus Kommunes indlevelse i og omtanke for byens profil og karakter, når der bygges højt i byen.
Samtidig vil rådet også gøre indsigelse mod seneste konkrete forslag til et 15 etagers byggeri på kanten af Aarhus Å, som er byens landskabelige og rekreative hovedpulsåre.
Lad os indledningsvis citere nogle af intentionerne fra byens egen arkitekturpolitik fra 2012:
“Aarhus rummer enestående landskabstræk, der den dag i dag giver byen en særlig identitet. Afstanden til de åbne landskaber, de to bynære skove, og vandet er kort. Sammen med den målrettede udvikling af byens parker, frilægningen af Aarhus Å og den unikke kystzone betyder det, at Aarhus opleves som en blå og grøn by. Det er fine kvaliteter, som byens borgere sætter pris på og er stolte af.
Målet med arkitekturpolitikken er at værne om Aarhus’ landskabelige kvaliteter og byens skyline. Byen har nogle værdifulde landskabelige og rumlige træk, som skal respekteres og tænkes ind i alle konkrete projekter.”
Endvidere beskrives det klart og enkelt i byens højhuspolitik fra 2006:
“Kommunen gennemskæres af markante tunneldale, mest markant med Aarhus Ådal, der skærer sig gennem landskabet fra vest med byen anlagt om åen. Nord for byen gennemskæres landskabet af Egådalen. Ådalene er grønne elementer af stor værdi.
Et velplanlagt forhold mellem bygninger og terræn kan forstærke oplevelsen af stedets topografi. Generelt kan det siges, at byens profil sløres, når høje bygninger placeres i dalen. Bakkernes visuelle indtryk formindskes, idet høje bygninger udjævner dalen. Profilen fremhæves derimod ved en placering af høje bygninger på bakken.”
Heri kan man kun være enig.
Med begge disse plandokumenter udtrykkes en god og respektfuld indlevelse i Aarhus grundlæggende kvaliteter, samtidig med at man her – som i alle andre større byer – skal understøtte vækst og byfortætning som en del af en positiv og naturlig byudvikling, som også Akademiraadet ser store muligheder i.
Dette gøres dog kun ved at sætte konkret handling bag ordene, og netop her erfarer Akademiraadet, at Aarhus kommune står udfordret.
Vi ser med bekymring på udviklingen af havneområdet, hvor det offentlige rum og oplevelsen af forbindelse til hav og horisont for alle byens borgere viger til fordel for private interesser.
Vi ser med tilsvarende bekymring på udviklingen af Ceres-grunden og godsbaneområdet, hvor der bygges, og planlægges bygget særdeles højt, hvor byen er lavest og klods op af Aarhus Å og Brabrandstien – byens rekreative, blågrønne nerve.
Her har omtanke for byens “værdifulde og landskabelige, rumlige træk og skyline” øjensynligt måttet vige for andre interesser.
Opførelsen af punkthusene mellem åen og Carl Blochs Gade med ca. 10 etager var de første høje huse, der skød i vejret i byens lavpunkt. Med det igangværende boligbyggeri på 7etager ved Åslyngen, hvor man uden øre for borgernes modstand ændrede rammeområdet i Kommuneplanen 2013 fra rekreativt formål til beboelse, er man nu godt i gang med at sætte en prop i den rekreative kile.
På den gamle fragtmandscentral langs Søren Frichs Vej 49-75 er man tilsvarende i gang med et byggeri, der skalamæssigt ikke hører hjemme i byens lavpunkt.
Som udgangspunkt var bestemmelsen i kommuneplanen i dette område et maksimalt etageantal på 2, men ændringerne tillader nu 6, 8 og 15 etager. Og som byggeriet skyder frem udviskes langsomt byens kontur, og udsigten på tværs af byen og til bakkerne mod syd forsvinder.
Senest tilkomne plan er nu det forslåede højhusbyggeri ved Søren Frichs Vej 37-39.
Her påtænker man at opføre et 56 m højt kontortårn klods op af åens indløb og med fødderne dybt begravet i den rekreative kile.
Et byggeri, der på trods af betegnelsen ‘vartegn’, mangler al arkitektonisk kvalitet, og som med sin markante højde vil blive en stor gene for den landskabelige oplevelse, det er for byens borgere at færdes langs åens naturprægede forløb. Samtidig vil et stort antal af de nærliggende boliger og kolonihaver komme til at mærke byggeriets slagskygge.
Akademiraadet opfordrer kommunen til at følge de oprindelige hensigter for højt byggeri – nemlig at bygge højt hvor topografien er højtliggende og at bygge lavt i ådalene.
En naturlig konsekvens heraf er således også at afvise planerne på Søren Frichs Vej 37-39.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
