N.L. Høyen Medaljen 2002

Journalist
Henrik Sten Møller

Som kunsten og dens væsen til stadighed vil være til debat, vil kunstkritikken altid fremstå som en for kunsten væsentlig, omend sekundær, funktion.
Mens den egentlige kunstkritik har en lang tradition, er relativ veludbygget og synlig i mange medier, er arkitekturkritikken et lidt forsømt og uudviklet aktivitetsområde.

Trods stabelvis af byggeblade, avisartikler, bøger og sågar reality-TV om boligindretning og havemiljøer, savnes markante, kritiske kommentarer til nye bygningsværker, arkitekturen og dens udøvere. ALT er ikke såre godt.

Henrik Sten Møller har i Politiken, gennem det meste af sit voksne liv, udgjort en undtagelse.
Han besidder en for kritikken afgørende evne, nemlig kombinationen af viden, kvalitetssans og mod, som i stribevis af artikler, anmeldelser og bøger har glædet og forarget.
Han glæder os, når han lader sin store kærlighed til arkitekturen få form gennem begejstrede beskrivelser og iagttagelser af byens rum og huse, lys og stof.
Han glæder mange og forarger andre, når han, som en af de få, tør fortælle om det talentløse byggeri og dets ansvarlige bagmænd.
Og han forarger de fleste, når hans personlige idiosynkrasier overtager pennen, selv om nogen kan mene, det hører med til kritikerens særlige gen.

For sin vedvarende evne til i skrift at hæve arkitekturens betydning, fremhæve det bedste og skose det værste, udmærkes Henrik Sten Møller med N.L. Høyen Medaljen.