Trude Mardal

Arkitekt
Stiller op til Akademiet

Jeg genopstiller herved til valg som Akademimedlem for den kommende periode.

Da jeg i 2016 trådte ind til mit første Akademimøde, var jeg ikke klar over hvilken forsamling, kultur og indflydelse Akademiet repræsenterer. Johnny Svendborg havde prikket mig på skulderen, med besked om at Akademiet godt kunne bruge nogle kræfter der trak gennemsnitsalderen ned – og med mine 35 år var der også langt til det næstyngste medlem. Dørene åbnede til de fine sale, hvor stille støv i lyskeglerne hvirvlede op over en faglig diskussion som verden udenfor ikke kendte meget til eller hørte noget om. Ophedede diskussioner om sager der ofte var rent æstetiske (og vigtige, bevares) og som fortsatte over skipperlabskovs i Nyhavn til de sene timer.

De efterfølgende syv år, har jeg været vidne til et Akademi i enorm udvikling. Med henholdsvis Johnny Svenborg, Milena Bonifacini og Merete Ahnfeldt-Mollerup i spidsen, har Akademiet åbnet sig til uigenkendelighed. En modig transformation af en ellers meget traditionstung institution.

Akademiet har åbnet sig som en mere kommunikerende og synlig ressource, og er samtidigt blevet mere åben i forhold til hvilke diskussioner der er relevante. Vi befinder os i en brydningstid hvor stort set alt vi plejer, skal vejes igen, og jeg oplever at der blandt Akademiets medlemmer – uanset afgangsår – er en stor indlevelse i de udfordringer vi derved står overfor, – også de mange drøftelser der ikke udelukkende er af æstetisk eller klassisk kunstnerisk betydning. Personligt vil jeg gerne blive ved med at deltage i diskussionerne, og bidrage med mit syn hvor det kan gavne. Jeg ser et væld af udfordringer for faget, hvor den gode relation og lydhørhed fra Statens beslutningstagere er værdifuld for at ivaretage vores fags (og klodes) interesser. Det er også min intention at tage stafetten op, og være en aktiv part i at lokke de stærke yngre arkitekter til at deltage i dette helt særlige rum af indflydelse. (Se deres opstillingsbreve!)

Min tilgang til den faglige indsats kredser altid om af finde og fastholde det karakterfulde – at insistere på det byggedes kunstneriske udsagn, hele vejen fra idé til opført værk. Den tilgang tager jeg også med ind i Akademiets diskussioner, og ind i en brydningstid. Og når vi taler om karakterfuldhed, så kunne det godt være at vi skulle genindføre den skipperlabskovs for at styrke traditionen, parallelt med transformationen.

Med ønske om fortsat deltagelse

Trude Mardal