Kulturministeren har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til udpegningen af 15 bevaringsværdige kulturmiljøer rundt om i landet. Men i en tid, hvor vi skal se på bevaring og transformation med nye øjne, virker det som et meget beskedent svar på en meget stor udfordring.
I forlængelse af den politiske aftale om tillæg til planloven fra 2022 har ekspertudvalget inviteret en række faglige institutioner og organisationer til at komme med forslag til værdifulde kulturmiljøer, der er opstået eller anlagt i perioden fra middelalderen til midten af 1800-tallet. I et høringssvar påpeger Akademiraadet, at både afgrænsningen af den historiske tidsperiode og det begrænsede antal af bevaringsværdige kulturmiljøer udgør væsentlige udfordringer i ekspertudvalgets kommissorium.
Kulturmiljøer skal beskyttes i hele landet
Akademiraadet får løbende henvendelser fra borgere i hele landet, der oplever, at deres lokale kulturmiljøer er truet. Der er en risiko for, at man beskytter kulturmiljøer i de byer, der allerede er godt sikrede, og opgiver de steder, der har størst behov for hjælp. Der er et reelt behov for beskyttelse af kulturmiljøer i samtlige 98 kommuner, og samtidig er der behov for at udvikle områder, der ofte kæmper med butiksdød, fraflytninger og tab af ejendomsværdi.
Ingen vil ødelægge de fine bygninger og historiske byrum i Svaneke eller Ribe, men man bør have fokus på, at byer som Nakskov og Ringkøbing udvikles med omsorg og forstand. En af forudsætningerne for, at kulturmiljøerne kan bevares rundt omkring i landet er, at der er eller kan etableres bæredygtig økonomi, så bygninger og byrum kan vedligeholdes.
Betydningen af sammensatte kulturmiljøer
Allerede i midten i det 20. århundrede blev man opmærksom på betydningen af sammensatte kulturmiljøer. Især i de store byer blev middelalderlige byrum med mange forskellige huse fra forskellige tider erstattet af store funktionalistiske bebyggelser. Mange af datidens borgere opfattede disse bebyggelser som ude af proportioner som det fx var tilfældet med Adelgade- og Møntergade-saneringerne i indre København. Modstanden mod saneringerne førte til opblomstringen af en folkelig interesse for den historiske bykerne og bevaringsværdige bymiljøer.
Men paradoksalt nok anses den centrale bebyggelse i Adelgadekvarteret i dag som et hovedværk, og er fredet. På samme måde udgør de såkaldte Svenskehuse, der blev opført i Rønne og Nexø efter krigens bombardementer, i dag en smuk og karakteristisk arkitektonisk og bymæssig helhed.
Byer er levende organismer i konstant bevægelse
Vores byer rummer lag på lag af kultur, der har forskellige kvaliteter, og det, der engang blev opfattet som forstyrrende fornyelser, betragtes ofte i dag som kulturmiljøer af væsentlig værdi. Et hus og en by er som levende organismer, der er i konstant bevægelse over tid, i takt med samfundets øvrige forandringer. De byer og bygninger, der ikke kan tilpasses nye behov, må nødvendigvis opgives.
I dag skal vi blive bedre til at se kvaliteterne i byernes mange lag, så vi kan blive bedre til at genanvende, frem for at rive ned og bygge nyt.
