Hvert forår afholdes Akademiets stiftelsesfest som en fejring af oprettelsen af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i 1754. Men stiftelsesfesten er også en fejring af kunsten og dens rolle og betydning i samfundet i dag.
Et væsentligt element i festen er derfor overrækkelsen af Akademiets medaljer til de billedkunstnere og arkitekter, der – med deres kunstneriske arbejde – yder et helt særligt bidrag til vores samfund.
Men hvilken betydning har de enkelte medaljer? Og hvor stammer de fra?
En flere århundreder lang tradition
Siden stiftelsen i 1754 har Akademiet haft tradition for at præmiere kunsten med guld- og sølvmedaljer. Helt frem til 1968 afholdt Akademiet med regelmæssige mellemrum konkurrencer med guld- og sølvmedaljer inden for kunstarterne maleri, skulptur og arkitektur, som blev overrakt ved den følgende stiftelsesfest.
I dag uddeler Akademiet seks forskellige medaljer, der spænder vidt i deres historiske ophav, fra C.F. Hansen Medaillen, der blev stiftet i 1830 frem til Franciska Clausen Medaljen, der blev stiftet i 2016.
C.F. Hansen Medaillen
Medaljen er den ældste af Akademiets seks medaljer; den blev stiftet i 1830 i anledning af arkitekt C.F. Hansens 50 års embedsjubilæum. C.F. Hansen (1756-1845) dominerede den danske kunstscene gennem årtier i kraft af sit virke først som professor ved Kunstakademiet, senere som rektor for institutionen ad flere omgange og som overbygningsdirektør fra 1808-1844, hvor han tegnede flere af sine hovedværker – Vor Frue Kirke og Domhuset i København.
Selve medaljen er udformet af billedhugger og medaljør Christen Christensen og var oprindeligt anvendt som præmie i en skolekonkurrence for arkitektelever, der havde vundet Akademiets store sølvmedalje, men endnu ikke opnået den store guldmedalje. Medaljen blev også dengang overrakt ved den årlige stiftelsesfest, og efterfølgende blev de præmierede værker udstillet på Charlottenborg. Siden 1975 har C.F. Hansen Medaillen været en hædersmedalje, der hædrer et menneske for fremragende arbejde inden for den bundne kunst, og er den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en arkitekt.
Thorvaldsen Medaillen
Denne medalje blev stiftet i 1837 i anledningen af hjemsendelsen af billedhugger Bertel Thorvaldsens værker i 1838. Thorvaldsen (1770-1844) var en markant figur på Kunstakademiet, hvor han blev optaget som elev som bare 11-årig. Han afsluttede sin uddannelse i 1793 med den store guldmedalje og et rejsestipendium, der sendte ham til Rom, hvor han endte med at bo og arbejde indtil hjemkomsten i 1838 under stor officiel bevågenhed. Med sig havde han en omfattende samling af skulpturelle værker, som han skænkede København og som fik plads på Thorvaldsens Museum, der blev opført i årene 1838-48.
Medaljen er ligesom C.F. Hansen Medaillen udført af medaljør Christen Christensen, og var frem til 1923 en udstillingsmedalje, der var knyttet til Charlottenborgs forårsudstilling som præmie til de kunstnere, hvis værker fortrinligen røbe Talent og heldig bestræbelse. I 1923 blev det vedtaget at udvide feltet til andre udstillinger end kun forårsudstillingen. I dag er Thorvaldsen Medaillen ikke længere en udstillingsmedalje, men en hæder, der tildeles et menneske for fremragende arbejde inden for den frie kunst, og er den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en billedkunstner.
Eckersberg Medaillen
I januar 1883 på 100-års dagen for fødslen af den danske guldaldermaler C.W. Eckersberg (1783-1853), vedtog Akademiet, at der skulle stiftes en Eckersberg Medaille. Den blev udført i 1888 af medaljør Harald Conradsen og blev frem til 1923 uddelt som årsmedalje til billedkunstnere, der udstillede på Charlottenborgs årlige forårsudstilling eller til arkitekter for opførte bygninger og monumentale arbejder. Årsmedaljen kunne tildeles en kunstner to gange. Første gang fik de præmierede kunstnere blot en meddelelse om tilkendelsen. Det var først anden gang, de fik tildelt Eckersberg Medaillen, at de modtog den fysiske medalje.
I dag er Eckersberg Medaillen en hædersmedalje, der gives til billedkunstnere og arkitekter, der har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller bundne kunst.
Op gennem det 20. århundrede skiftede forudsætningerne for medaljetildelingerne langsomt karakter, og nye traditioner og praksisser opstod og blev nedfældet i et medaljereglement i 1975. I kølvandet på det nye reglement blev to nye medaljer indstiftet i 1980 – Thorvald Bindesbøll Medaljen og N.L. Høyen Medaljen.
Thorvald Bindesbøll Medaljen
Medaljen er udført af billedhugger og medaljør Frode Bahnsen efter billedkunstner Poul Gernes’ gipsmodel. På medaljens forside er Thorvald Bindesbølls portræt, omgivet af ornamenter, der kan genfindes i Bindesbølls kunst. Bindesbøll (1846-1908) var arkitekt, designer og kunsthåndværker. Han havde ikke nogen stor succes som arkitekt og vendte sig derfor gradvist mere og mere mod kunsthåndværket, hvor han for alvor fandt sin egen personlige stil af snirklet, luftig ornamentik, der var med til at definere den danske skønvirkestil. Thorvald Bindesbøll arbejdede både med keramik, møbler og boghåndværk og betragtes i dag som et ikon inden for dansk formgivning, og medaljen i hans navn hædrer mennesker, der har ydet en indsats af høj kvalitet inden for brugskunst og industriel grafik.
N.L. Høyen Medaljen
Medaljen blev stiftet i 1981 og blev uddelt første gang i 1988. Den har sit navn efter Niels Lauritz Høyen (1798-1870), der regnes for at være Danmarks første kunsthistoriker, og tildeles et menneske, der har ydet en indsats af høj kvalitet inden for forskning, fortolkning eller formidling af de skønne kunster.
N.L. Høyen sad på en række centrale poster og fik derigennem stor indflydelse på den danske guldalderkunst og dansk kunsthistorie i 1800-tallet. Han var medstifter af Kunstforeningen (i dag kunsthal Gammel Strand) i 1825 og blev efterfølgende udnævnt professor ved Kunstakademiet, og senere direktør for Det Kongelige Billedgalleri – i dag Statens Museum for Kunst.
N.L. Høyen Medaljen blev udformet efter afholdelse af en Neuhausen-konkurrence (præmiekonkurrencer for billedkunstnere og arkitekter), udskrevet af Akademiet i 1981. Her blev arkitekt Frits Gravesens forslag udvalgt som grundlag for selve medaljen, der består af en ring, indstøbt i krystal. Der blev i en årrække eksperimenteret med krystalindstøbningen, men den dag i dag uddeles medaljen stadig uden krystal.
Franciska Clausen Medaljen
I 2016 blev Akademiets sjette og nyeste medalje indstiftet til ære for den danske billedkunstner Franciska Clausen (1899-1986) 30 år efter hendes død. Akademiraadet havde gennem længere tid savnet muligheden for at kunne påskønne billedkunstnere og arkitekter, som måske endnu ikke havde en stor værkproduktion. Medaljen overrækkes derfor til et menneske, der har lavet et enkeltstående værk af fremragende kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller bundne kunst.
Franciska Clausen oplevede meget sent i sit liv at få anerkendelse for sin modernistiske og abstrakte kunst. Hun gik kort på Kunstakademiet i København, men var primært uddannet i Tyskland under den ekspressionistiske maler H. Hofmann og efterfølgende i Paris på Ferdinand Légers Académie Moderne. Da Franciska Clausen i 1932 måtte vende tilbage til Danmark på grund af økonomiske problemer, var hun et ukendt navn og der var ingen interesse for hendes kunst. Først i 1950’erne begyndte der at spire en forståelse for hendes internationale format og modernistiske formsprog.
Medaljen er udført af billedkunstner Ellen Hyllemose og lavet i sølv med et vedhæng i læder. På forsiden af medaljen er præget et motiv fra et af Franciska Clausens mest berømte værker Skruen, som hun malede i flere versioner.
I 2025 uddeles Akademiets medaljer til Stiftelsesfesten den 27. marts.
Kilde: Kunstakademiet 1754-2004, bind III, Arkitektens Forlag.
