Præcis hvornår nogen første gang brugte ordet kunststrategi må stå hen i det uvisse, men sikkert er det, at begrebet i dag bruges flittigt af kommuner, private virksomheder og andre aktører, der har brug for at formulere sig omkring den vanskelige opgave, det er at udvikle en strategi for håndtering af noget så komplekst som kunst.
En kunststrategi giver kommunerne langsigtede planer for, hvordan de ønsker at forvalte kunst i det offentlige rum i kommunen, og samtidig sikre både høj kvalitet, lokal forankring og relevans.
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning drog i slutningen af august på tur til Herning og omegn for at blive klogere på kunststrategier anvendt i praksis. Her besøgte udvalget blandt andet Herning Kommune og kulturkonsulent Michelle Marie Johnsen, der fortalte om byens strategi for kunst i et lokale, der ved første øjekast lignede et hvilket som helst mødelokale, men ved nærmere eftersyn rummede reminiscenser fra en sportshal. Udskæringer af halgulvet og håndboldmålene var på raffineret vis integreret i mødebord og dørkarme. Ganske flot, og helt typisk i Herning Kommune at kunne integrere sport og kunst på den måde.
Herning hylder det fandenivoldske og originale
Når talen falder på kunst kender man mest Herning for det frugtbare og ambitiøse samarbejde mellem kunstnere og ejerne af en række af byens toneangivne private virksomheder. Men Herning har også en kommunal strategi for kunst, som Michelle foldede ud for os.
Selve kunststrategien fylder et A4-ark og er udformet i en let tilgængelig tegneserieform. Under overskriften ”KUNSTSTRATEGI – vi sætter byrummet og skaberkraften fri!”, udfoldes en række understrategier, der som sammenbindende credo har ordet MOD. I centrum for kunststrategien er en lille tegneseriefigur, der, stående på kunstarven, bærer strategien, og samtidigt udtaler: ”Alt er muligt.”
Udover direkte kunstkøb har kommunen også benyttet sig af Statens Kunstfonds huskunstnerordning som et led i den overordnede strategi. I den forbindelse har man et igangværende samarbejde med billedkunstneren Morten Kromann, der både har fungeret som projektleder og fundraiser. Michelle fortæller at det på mange måder har været et lærerigt og konstruktivt samarbejde, og at tilgangen til ham som kunstner har været at integrere ham i afdelingen på lige fod med alle andre kolleger “– på den måde tror vi på, at vi lærer allermest af hinanden.”
Michelle tog os med på en rundvisning i det centrale Herning, for at vi med egne øjne kunne se, hvordan kunsten spiller sammen med og er integreret i byrummet. Umiddelbart uden for rådhuset på torvet står bronzeskulpturen Seated Woman af Henry Moore. Med den var vi godt begyndt. Skulpturen er – naturligvis, får man i Herning lyst til at sige – en gave fra tæppefabrikant Mads Eg Damgaard, der købte den i 1987 og forærede den til byen.
I gågaden har billedkunstner Jacob Schokking i samarbejde med Vertigo skabt værket Lys og Tværs, en skulptur ophængt i gågaden over beskueren med vinkelrette aluminiumssplinter af lys, der skifter farve hen over året, og tilsammen fra alle vinkler udgør et H (for Herning forstås). Værket er skabt i forbindelse med en stor renovering af gågaden og minder os om det Ingvar Cronhammer (kunstneren fra Skåne, der valgte Herning som stedet han ville bo) sagde om Herning. Nemlig, at byen i bund og grund er et vejkryds. Samme Cronhammer har tydeligvis gjort sin indflydelse gældende på Hernings kunststrategi, idet man under punktet ”Hvad er vigtigt for os”, kan læse følgende: ”Vi hylder det fandenivoldske og originale”.
At man godt kan gøre sig gældende som kunstner i Herning uden at være decideret fandenivoldsk vidner flere af de andre værker, vi så på vores rundtur, om. Som del af kunstprojektet Verdensmålsgavlene har kunstnerduoen LYD PORT udsmykket en husgavl med inspiration i FN’s verdensmål nr. 16 om frihed, retfærdighed og stærke institutioner med en poetisk tekst om frihed, der kan opføres som lydværk. Gavlmaleriet indgår i kunstprojektet Verdensmålsgavlene, hvor 17 kunstnere har udsmykket 17 husgavle i 17 byer i 9 jyske kommuner. Dermed bliver værket en del af en strategi, der ganske befriende rækker ud over de enkelte kommuners grænser.
Kunsten skaber dialog mellem hede og by
På udvalgets studietur besøgte vi også nabokommunen Ikast-Brande, hvor der var fernisering for det kommunale kunstprojekt Hedens Kunst, som udvalgsmedlem Camilla Berner er en af fem deltagende kunstnere i. Kommunen har en lang tradition for permanente værker i det offentlige rum, der rækker helt tilbage til 1968, hvor kunstnerkollektivet Murens Mænd udsmykkede 23 gavle og mure i Brande. Kommunen er også del af det aktuelle projekt Verdensmålsgavlene.
Modsat Herning har Ikast-Brande kommune et billedkunstråd, men ikke på samme måde en formuleret kunststrategi. Ikast-Brande Kommune afsætter 2% til kunst og udsmykning ved nye kommunale byggerier og større renoveringer, hvor billedkunstrådet, der er støttet af Statens Kunstfond, er dem, der varetager den kunstfaglige opgave.
Som noget nyt vil Ikast-Brande kommune gerne afprøve mere midlertidige og semi-permanente formater i det offentlige rum. Initiativet Hedens Kunst søger at skabe dialog mellem hede og by, mellem et midlertidigt værk og et semi-permanent værk, mellem borgere og kunstnere, måske med muligheder for nye fællesskaber og selvforståelser i de mindre samfund. Det var opløftende på kunstens vegne at opleve de stærke bånd til kunsten i de to jyske kommuner.
Når kunstværker sendes på pension
Tilbage i Herning på byens banegårdsplads finder man et værk, der i lighed med Lys og Tværs bygger på en trafikreference. Her er kunstnergruppen A-kassen med underspillet humor gået i højden med værket Endless Lamppost, der mimer de andre lamper på pladsen, men som er 32 meter høj.
Kunstværket blev til som del af en fuldstændig renovering af banegårdspladsen. Michelle Marie Johnsen fremhævede det interessante aspekt, at man i den forbindelse valgte at fjerne to eksisterende skulpturer af Eva Sørensen og Ingvar Cronhammer, som man vurderede ville få det svært i det nye byrum. Skulpturerne er i stedet omplaceret til Skulpturparken i Birk, hvor de har fået nyt liv. Det kan være en kontroversiel proces at fjerne eksisterende værker, men med kunststrategien i hånden, tegnede der sig grunde til at gøre noget nyt, som også lod sig formidle til en offentlighed. På tværs af forvaltningen for By, Erhverv og Kultur kunne man se muligheder for at lave et markant værk for et travlt infrastrukturelt knudepunkt i byen. Besøget på banegårdspladsen satte gang i drøftelserne i udvalget: Hvornår er et kunstværk i det offentlige rum blevet utidssvarende? Bør vi i højere grad slippe vores berøringsangst i forhold til at lade et kunstværk pensionere?
Det sidste har man fundet en pragmatisk løsning på ved Deep Forest Art Land med indvielsen af en skulpturkirkegård. Her kan sløjfede værker, som det hedder på hjemmesiden, ”… flyttes hen, forfalde og til sidst gå i et med naturen.” Den inciterende skulpturskov var et andet besøgsmål for udvalget.
Deep Forest Art Land er skabt af kunstnerne Søren Taaning og René Schmidt, og har fra starten været et projekt, der voksede frem spontant og organisk, og lige så meget med en ambition om at snakke om skoven, som at snakke om kunsten i skoven. Dette erklærede program kan siges at have været Deep Forest Art Lands strategi, men projektet bærer først og fremmest præg af at være udsprunget af en legende, nysgerrig og lystfyldt tilgang. Med en stigende succes gennem årene har der dog meldt sig et behov for at styre, hvordan det voksende antal værker og besøgende spiller sammen med skoven, og tilrettelægge turen rundt i skoven, både rummer ro til at sanse naturen og til at opleve kunsten. Derfor er landskabsarkitekt Anders Busse Nielsen blevet inviteret ind i projektet, og har i fællesskab med Søren Taaning og René Schmidt udarbejdet en landskabsplan. Det kan man jo godt kalde en form for kunstskovsstrategi. Deep Forest Art Land befinder sig et spændende sted i forandringen fra et mindre og organisk voksende sted, sådan som det startede for 15 år siden, til noget mere formaliseret, der kalder på en strategisk styring.
I Herning ser kunststrategien ud til at være et nyttigt redskab for kommunen. A4-arket fungerer som et meget enkelt udformet samtalepapir mellem forvaltningen, byens borgere og kunstnerne. Kunststrategien og alle de projekter, den er med til at sætte i verden fortjener at komme bredt ud. Michelle Marie Johnsen beretter os om, at en ny formidlingsstrategi er på trapperne. Det skal blive spændende at se den folde sig ud.
| Udvalgets årlige besigtigelsestur |
| Hvert år tager Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning på en besigtigelsestur ud i landet for at dykke ned i relevante temaer inden for det landskabsfaglige område. I år gik turen til Herningområdet. Her besøgte udvalget bl.a. Herning Kommune, hvor kulturkonsulent Michelle Marie Johnsen fortalte om kommunens kunststrategi, der siden 2018 har understøttet kommunens arbejde med kunst i byrummet og i kommunens bygninger. Udvalget var nysgerrigt på at høre mere om, hvordan en kunststrategi bliver til og om den er med til at styrke kunsten i kommunens fysiske planlægning. Udvalget besøgte desuden Søby Brunkulsmuseum i Søby, hvor skovfoged Hans Jensen viste rundt. På hjemturen besøgte udvalget også H. C. Andersen Haven i Odense. |
| Om kunststrategier |
| En kunststrategi er en guide til, hvordan en organisation arbejder med kunst i det offentlige rum. En kunststrategi udpeger en langsigtet retning for udviklingen af kunstprojekter, som er tilgængelige for en stor brugergruppe eller offentligheden generelt. Strategien er et styrende redskab for, hvorfor, hvor og hvordan kunsten skal integreres. Kommuner kan søge om tilskud hos Statens Kunstfond til honorar til en kunstfaglig rådgiver, som kan udvikle en kunststrategi, der danner grundlag for et langsigtet og målrettet arbejde med kunstprojekter det offentlige rum. Kilde: Statens Kunstfond. Læs mere HER Se Herning Kommunes kunststrategi som illustration HER Læs mere om Hernings kunststrategi HER |
