Alle er enige om, at vi skal redde klimaet. Så langt så godt. Men i vores iver efter at etablere hurtige klimaløsninger skal vi passe på, at vi ikke skaber anlæg og strukturer, der virker fjendtlige over for vores landskab. Samtidig er det som om, at vi trods klimadebatten fjerner os mere og mere fra naturen.
Det afslører sig bl.a. i sprogbrugen, når der i den offentlige debat tales om, at vi i klimaets navn skal foretage et gearskifte, hvor vi eliminerer barrierer, så som hensynet til naturen, der blokerer for de grønne kraftcentre.
Placering af energiparker
Teknologirådet påpegede i rapporten: ”Kampen om m2 – Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark” fra august 2015, at skulle alle fremtidige forventninger og ønsker til arealforøgelser imødekommes inden for alle de sektorer, der lægger beslag på vores arealer (bl.a. landbrug, energiproduktion, biodiversitet og infrastruktur), ville det kræve minimum 140% af vores areal. Senere er mere kommet til, blandt andet planerne om at etablere 32 energiparker, som den danske regering landede en bred aftale om i Folketinget den 12. december 2023. Udfordringerne ved placering af de 32 energiparker har vist sig som et afgørende dilemma mellem tilvejebringelse af mere grøn energi, etablering af mere natur og opretholdelse af værdifulde landskabstræk.
I arbejdet med at udpege de endelige lokationer for energiparkerne fandt Plan- og Landdistriktsstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen på baggrund af en screening frem til 188 mulige placeringer. Disse blev efterfølgende reduceret til 32 lokationer i det vedtagne forslag. Selvom det oplyses, at visse beskyttelseshensyn spillede ind ved frasorteringen, står man alligevel tilbage med en fornemmelse af, at hensyn til naturinteresser ikke har spillet nogen væsentlig rolle. Efterfølgende er 83 steder/projekter blevet meldt ind af kommuner, virksomheder og landmænd. Hvor store dele af disse, der er beliggende på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelse og bevaringsværdigt landskab, vides ikke på nuværende tidspunkt, da Plan- og Landdistriktsstyrelsen har afvist at give indsigt i såvel placering som størrelse for de forskellige arealer.
Kun 12 af de 156 områder, der blev frasorteret, blev det på baggrund af natur- og/eller landskabshensyn. Af de 32 projektlokationer i det endelige forslag gælder det for to områder beliggende ved Silkeborg, at hhv. 98% og 100% af arealerne er udpeget som naturbeskyttelsesområder. Derudover er det slående, at ved 14 ud af de 32 udpegede områder er en større eller mindre del af området udpeget som ”bevaringsværdigt landskab”.
Oprindeligt var det regeringens mål, at der skulle etableres færre men større energiparker. Undervejs i screeningsprocessen har styrelserne måttet revidere denne målsætning. Og de er nu landet på mindre og spredte anlæg. Det kan lyde sympatisk, at energiproduktionen decentraliseres. Men hvor langsigtet er det at basere den nationale energiplanlægning på, hvad enkeltpersoner og firmaer med specialinteresser melder ind?
Hvad med naturen?
Når vi i Danmark taler om natur, er det oftest i samme åndedrag som ordet beskyttelse. For vi lever i et land, hvor presset på vores arealer er så stort, at vi må beskytte alt det, der i vores rationelle tankegang ikke har umiddelbar økonomisk værdi. Det er trist, at det er sådan vi opfatter naturen: som noget, der skal beskyttes imod os selv.
I Naturstyrelsens beskrivelser af Regeringens 15 planlagte naturnationalparker går det igen, at parkerne vil tilvejebringe os ”spændende naturoplevelser”. Naturen lanceres som en spektakulær seværdighed snarere end som noget i sig selv nødvendigt. Dermed understreges det forhold, at naturen er noget vi besøger og bruger – ikke noget vi respekterer på dens egne betingelser, og som vi dermed er en naturlig del af.
Mere biodiversitet
Biodiversitetsrådet fastslog i deres rapport: Fra tab til fremgang fra november 2022, at vi i Danmark kun med sikkerhed kan siges at have 2,3% beskyttet natur og slet ingen strengt beskyttet natur. EU har opstillet et mål om, at der i 2030 skal være 30% beskyttet natur i EU, heraf skal de 10% være strengt beskyttet.
Et gennemgående tema i Biodiversitetsrådets rapport er, at større sammenhængende områder udlagt til natur er en forudsætning for at opnå en større biodiversitetsmæssig kvalitet. Hvor slemt det står til med den biologiske mangfoldighed i Danmark slås fast i regeringens debatoplæg: Danmark kan mere I, fra 2021 (og – II fra 2022), hvori det påpeges, at det for Danmarks padde-, fugle-, pattedyrs-, svampe-, dagsommerfugle- og bi-arter gælder, at 40-60% af dem er i risiko for at uddø. Det er så alarmerende høje tal, at det burde føre til omgående handling, og fylde mindst lige så meget i debatten som bestræbelserne på at nå klimamålene.
Planlægning af energianlæg i landskabet
I Danmark er vi blevet gode til at placere bebyggelser og anlæg indpasset i landskabet på måder der ofte virker berigende. Tænk på vores kraftvarmeanlæg, som for eksempel Avedøre Holme, der markerer sig selvsikkert i landskabet eller på Storebæltsbroen, der ikke kun er en bro, men et 17 km langt svunget forløb, der blev indpasset så elegant i landskabet, at det medvirkede til, at modstanden mod projektet hurtigt ophørte.
Anbefaling
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning anbefaler landets kommuner, at de tilvejebringer et fagligt funderet beslutningsgrundlag til placering og udformning af de fremtidige energiparker, som kvalificerer regeringens udspil. Det vil selvsagt forlænge planlægningsperioden lidt, men da der er tale om store anlæg, som vi skal leve med i mange år fremover, kan vi ikke risikere, at vi står tilbage med noget som fremtidige generationer vil opfatte som hastigt forhastede løsninger, der bliver for omkostningstunge at rette op på og vil gøre skade på beskyttet natur.
Udvalget anbefaler derfor, at energiparkerne planlægges, så de ikke visuelt skærer landskaber i stykker og ikke bryder ind i eksisterende faunapassager. Ved at sammensætte rådgivergrupper, der er bredt funderet inden for arkitektur, biologi, kunst og gældende nødvendig teknologi, kan vi gennemføre en ordentlig planlægning, og opnå at høste de grønne energigevinster samtidig med, at vi forbedrer natur- og landskabsforholdene. Dermed kan vi også øge Danmarks mulighed for at leve op til EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 og dens målsætninger om naturbeskyttelse.
Foto: Styding Skovvej i Vojens. Fotograf Signe Moos
