Fotos: Jens Lindhe
Balle Valgmenighedskirke i Midtjylland er opført i 1885 efter arkitekten Andreas Peter Bentsens tegninger til den byzantinsk inspirerede centralkirke i Vallekilde. Set udefra fremstår kirken som en relativt lille, ydmyg og ret tillukket bygning i korsform. Men kirkens indre åbenbarer en overraskende rummelig, lys og åben ottekantet sal med en iøjnefaldende elegant skov af træsøjler, der bærer tagkonstruktion, klokketårn og et stort pulpiturgalleri.
Kirkerummet har karakter af arena med tilskuerpladser i to planer, der krummer sig i halvcirkel om den centralt placerede prædikestol og korets løftede scene. Det er et sted, hvor mange mennesker kan forsamles under uformelle former i Grundtvigs ånd. Bygningen har et muntert, nærmest sommerligt præg og virker som skabt til korsang og musiceren. Men prædikestolens og altertavlens tyngde efterlader ingen tvivl om, at det, som foregår her, også er dybeste alvor.
Interiøret i Balle Valgmenighedskirke står intakt, omtrent som da det blev indviet for mere end 100 år siden, bortset fra ét væsentligt element. I 2016 fik kirken nyt alterbillede malet af kunstneren Anette Harboe Flensburg, som kirken havde fået anbefalet af Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst.
Billedet afløste en kopi af Carl Blochs opstandne Jesus og udgør i den forstand en dristig kunstnerisk fornyelse af kirkerummets udtryk. Billedets stil, der er karakteristisk for kunstneren, kan betegnes som metafysisk realisme. Motivet befinder sig på kanten mellem det figurative og abstrakte. Den stramme geometriske komposition og de klare, lysfyldte kulører har en umiddelbar og stærk dekorativ effekt, men samtidig rummer billedet en højtidelig mystisk alvor, der forekommer at fortælle om det transcendente, bagvedliggende, om overgangen mellem materie og ånd, mellem det timelige og det evige. Anette Harboe Flensburg betegner det selv som et opstandelsesmotiv, men billedet er frit åbent for tolkninger uden på nogen måde at være tåget i sit udsagn og som sådan et uhyre vellykket eksempel på en nutidig religiøs visualisering.
Dertil kommer imidlertid dette alterbilledes suveræne, indfølte og gennemtænkte samspil med alle aspekter af kirkerummet. Som udgangspunkt passer kompositionen perfekt ind i altertavlens klassicistiske arkitektur og tilfører den en ny funktion som port mellem den ydre og den indre verden. Dernæst er billedets farver præcist afstemt til rummets øvrige kulører, så de bliver aktiveret og sat i fælles svingning og derved fremkalder et forhøjet sanseligt nærvær. Endelig forplanter billedets geometrier sig ud i rummets symmetriske konstruktion med dets vinklede linjeforløb og geometriske figurer og tydeliggør derved klarheden i det ottekantede rums krystallinske form. Anette Harboe Flensburgs altertavle synes på en gang at samle og fremhæve, spejle og forstærke rummets mange kvaliteter. Billedet peger på en usynlig tilstedeværelse mellem tingene, som forbinder dem med hinanden. Det udefinerbart hellige. Guds ånd.
