Fotos: Jens Lindhe
Bistrup Kirke, tegnet af arkitekten Tyge Arnfred, kan ved første øjekast minde om mange andre nyere murstenskirker opført i de danske forstæder i løbet af 1960’erne. Træder man ind i kirken, mærker man imidlertid med det samme en helt særlig stemning, der ikke kun knytter sig til arkitekturens asketiske enkelhed. Der er en udstråling af varme og beskeden, både rationel og poetisk, grundighed, som hænger sammen med, at kirken er blevet til som et selvbyggerprojekt opført på et stramt budget med menighedens arbejdskraft og tegnet af en stor arkitekt, der tilfældigvis boede i sognet.
Kirkerummet er lyst og åbent med flere separate områder, der kan anvendes til forskellige typer aktiviteter. Det er præget af den måde, som den bærende konstruktion og loftet angiver – en struktur og rytme, der gentages i mindre skala af de sorte stel af kvadratiske jernrør, som understøtter bænkeradernes, knæfaldets og alterbordets vandrette flader.
Der er ikke noget egentligt alterbillede i kirken, men i murværket bag koret er der, med sortbrændte sten, indfældet en meget stor grafisk forenklet tegning af den korsfæstede Jesus og de tolv disciple. Dette værk er, sammen med yderligere to mindre værker, skabt og fysisk udført af billedkunstneren Hans Chr. Høier, der deltog som en af 120 selvbyggere i de fem år, opførelsen af kirken varede.
Bistrup Kirkes tilblivelseshistorie og gennemførte udtryk gør den til noget helt særligt blandt nyere danske kirker, og der er i menigheden en stærk bevidsthed om kirkens egenart. Da man omkring 2000 begyndte at overveje at gøre et lille rum under orgelpulpituret til en art kapel for mindestund, bøn og refleksion og i den forbindelse behøvede noget i retning af en lysglobe i kirken, var man klar over, at den måtte udformes specielt til dette sted. Man kunne imidlertid ikke finde en egnet kunstner og søgte derfor i 2008 hjælp hos Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, der anbefalede billedhuggeren Jørgen Carlo Larsen til opgaven.
Som udgangspunkt arbejder Jørgen Carlo Larsen i forvejen med en æstetik, der kan minde om den, der allerede findes i kirkerummet. Hans virkemidler er af samme art, og det værk, han har skabt, indgår da også med kalibreret præcision som et medvirkende element i arkitekturens og interiørets rytmiske og konstruktive helhed.
Lysskulpturen er opbygget som et gitterværk af sorte profiljern, der refererer til de bærende elementer i kirkens øvrige inventar. Herpå er anbragt smalle hylder til fyrfadslys og holdere med farvet glas som en slags nodetegn på linjerne i et skulpturelt partitur. Installationen udtrykker en ro og poetisk lethed, der danner sit eget stilfærdige, visuelt musikalske rum under orgelpulpituret og understøtter kirkerummets stemning af imødekommende, lysfyldt andagt.
Det er Bistrup Kirkes fortjeneste, at den efterhånden ikke helt nye funktion med at tænde lys som en kirkelig handling, omsider bliver taget alvorligt og får tilført æstetisk tyngde og betydning i kirkerummet. De lysglober af forskellig art, der står placeret rundt omkring i vores kirker, har som regel karakter af sekundært inventar omtrent som tøjstativerne i menighedshuset. Denne manglende vilje til at finde et sted og en form til denne funktion, hvis man overhovedet ønsker den i kirken, er ikke bare uskøn, men reducerer også kirkerummets rituelle klarhed og gør det dermed mindre virkningsfuldt som sted for kontemplation og åndelig fornyelse.
Udover lysskulpturen har Jørgen Carlo Larsen formgivet to lysestager til alterbordet og en messehagel. Begge dele er udført efter samme gennemgående formprincip som lysskulpturen.
Som helhed er Jørgen Carlo Larsens bidrag til Bistrup Kirke således et fornemt eksempel på integreret kunst, der underlægger sig en i forvejen eksisterende orden og tilfører det en ekstra klang og kompleksitet uden at forstyrre de allerede eksisterende kvaliteter.
Billedkunstner Jørgen Carlos udsmykning af Bistrup Kirke blev indviet i 2010, 11 år før han startede i Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst. Jørgen Carlo har siddet i udvalget siden november 2021.
