Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning har udarbejdet fem utopiske danmarkskort. De er tænkt som inspiration til nye retninger i forvaltningen af det danske landskab og til samtaler i kommuner, stat og interesseorganisationer.
Vi mangler utopier. Hvad nu hvis vi så på klima- og biodiversitetskrisen som en mulighed for at gentænke Danmarkskortet og forvaltningen af vores natur, landskaber og kyster?
Hvordan kan Danmark blive grønnere i 2050? Kan der tegnes et nyt Danmarkskort, der vil bidrage til regeringens målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udledningen og mere natur?
Når vi ser på de fysiske, geologiske og biologiske strukturer, er billedet fragmenteret.
Vi har set på naturens ressourcer, forvaltningen af landskabet og menneskets aftryk, og her ser vi forbindelser, der kan bidrage til ny og sammenhængende natur.
I dette arbejde er vi kommet frem til 5 utopiske visioner for et Grønnere Danmarkskort 2050.
Vi har set på Danmarkskortet gennem kortlægning. Kort for kort rejser der sig isolerede problemer: lav biodiversitet, oversvømmelse og fragmenteret natur. Når vi lægger kortene ovenpå hinanden, tegner der sig et billede af mulige sammenhænge, hvor symptomerne kan besvares med at lære at lytte til landskabet.
De erfaringer, vi har gjort os, imens vi arbejdede med visionskortene er, at naturen på overraskende vis langsomt vinder tabt terræn tilbage, ved at reagere på indgreb skabt af mennesker, gennem oversvømmelser, hede og andet ekstremt vejr.
Naturen i Danmark har brug for en infrastruktur, som binder spredte områder sammen, spreder sig ud i landet og binder eksisterende skov og naturområder sammen.
Ved kysten kunne mosaiklandskaber med plads til våde naturtyper etablere en langt mere dynamisk kystlinje. Vores ideer kan i dag fremstå som urealistiske, men vi har tilladt os at drømme for at tilbyde visioner, der i yderste potens måske er en utopi?
