Af Akademiraadets Udvalg for Nye Perspektiver
Med vedtagelsen af klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land af et bredt flertal i Folketinget i 2022 blev det besluttet at firedoble elproduktionen fra vind og sol på land inden 2030. Denne ambitiøse målsætning markerer et nødvendigt skridt i Danmarks omstilling fra fossile til vedvarende energikilder. Nye energianlæg er allerede under opførelse, flere er netop etableret, og mange flere vil snart blive planlagt og anlagt. Men midt i denne teknologiske og politiske omstilling må vi ikke glemme, at den også er en kulturel, æstetisk og menneskelig udfordring.
Energiforsyningens omstilling kræver hurtig handling. Samtidig er det afgørende, at vi undgår kortsigtede løsninger, der efterlader os med anlæg og landskaber uden sammenhæng eller sanselig betydning. Regeringens solcellestrategi fra 2024 har til formål ’at understøtte en markedsdrevet og effektiv udbygning af solceller’ og ’at fjerne unødvendige barrierer for udbygningen med solceller’. Akademiraadets Udvalg for Nye Perspektiver mener, at omstillingen, og opbygningen, af de nye energianlæg ikke kun bør handle om effektivitet, teknologi og økonomi. Et kulturelt og æstetisk perspektiv på energiforsyningens omstilling vil kvalificere den fælles samtale og tilføje vigtige dimensioner til det nuværende og fremtidige arbejde.
Udvalget mener, det er vigtigt at understøtte kunstens og arkitekturens stemme i det konkrete planlægnings- og formgivningsarbejde af de enkelte anlæg, men også i den bagvedliggende energikultur, der udgør præmissen for de aktuelle problemstillinger.
Menneske og landskab – et fælles dannelsesprojekt
Omstillingen af vores energiforsyning er ikke kun et teknisk eller økonomisk projekt; det er også en mulighed for at skabe en fælles fortælling om, hvad det vil sige at leve i balance med vores omgivelser. I Udvalg for Nye Perspektiver ser vi udviklingen af en postfossil infrastruktur som et dannelsesprojekt – et projekt, der former både vores landskab og os som mennesker.
Landskabet og mennesket er gensidigt afhængige. Landskabet skaber mennesket, og mennesket skaber landskabet – en konstant samskabelse, der kan føre til positive dannelsesprocesser, hvis den er bevidst og meningsfuld. Når vi anlægger vindmølleparker, solcelleanlæg og biogasanlæg, skaber vi samtidig billeder, fortællinger og landskaber, der påvirker, hvordan vi ser og forstår vores verden.
Derfor mener vi, at det kunstneriske blik skal spille en central rolle i energiforsyningens omstilling. Kunsten kan hjælpe os med at stille spørgsmål, skabe refleksion og formidle komplekse sammenhænge. Det æstetiske arbejde kan gøre den postfossile omstilling til mere end blot et spørgsmål om energiproduktion – det kan blive en anledning til at gentænke, hvordan vi ønsker at leve og bruge vores ressourcer.
Et udvidet kunstnerisk blik – fra energianlæg til energikultur
Energianlæg er ikke kun funktionelle installationer – de er også fysiske manifestationer af vores værdier og valg. Derfor bør deres udformning og placering ikke bero på teknokratiske beslutninger alene. Kunsten og arkitekturen kan tilføre en nødvendig berigende dimension af refleksion og æstetik.
Men det kunstneriske blik kan også udvides til at omfatte vores energikultur. Vores nuværende livsformer og forbrugsmønstre er tæt forbundet med den fossile energis overflod. Dette har skabt en “normaltilstand”, som vi ofte tager for givet, men som i realiteten overskrider de planetære grænser og udfordrer de økologiske balancer, der udgør vores fremtidige eksistensgrundlag. Kunsten kan stille spørgsmål ved denne normaltilstand og hjælpe os med at forestille os alternative måder at organisere vores samfund og liv på.
Vi forestiller os energianlæg, der ikke bare producerer strøm, men også inviterer til refleksion. Anlæg, der inspirerer til spørgsmål som fx: Hvad er forbindelsen mellem vores energiforbrug og vores miljø? Hvordan påvirker vores valg landskabet omkring os? Disse spørgsmål kan blive en del af den kollektive samtale, når kunsten inddrages som en aktiv medskaber.
Kampen om pladsen – fysisk og mentalt
Energianlæg optager plads – ikke kun fysisk, men også mentalt. De former vores landskaber og vores forestillinger om, hvordan vi lever. I Udvalg for Nye Perspektiver ser vi energiforbrug som en formskabende kraft. De fossile energikilder har skabt motorveje, forstæder og industrielle landskaber, der har koloniseret både vores fysiske miljø og vores bevidsthed.
Den igangværende omstilling til vedvarende energi er en anledning til at gentænke denne kolonisering. I Danmark er samtalen om energianlæg også en samtale om arealanvendelse. I dag kæmper forskellige interesser om pladsen – landbrug, natur, energianlæg og urban udvikling. I Udvalg for Nye Perspektiver mener vi, at kunsten og arkitekturen kan hjælpe med at skabe landskaber, der forener forskellige interesser og fortæller meningsfulde historier.
Vi ser det som en vigtig opgave at udfordre det monofunktionelle landskab og skabe nye rum, der integrerer energi, natur, menneskelig og ikke-menneskelig aktivitet. Dette kræver ikke bare teknisk og økonomisk planlægning, men også en dyb æstetisk forståelse af, hvad det vil sige at dele vores verden med andre.
En ny energikultur gennem en æstetisk omstilling
Hvis vi ønsker en reel bæredygtig fremtid, har vi ikke kun brug for nye energianlæg – vi har brug for en ny kultur. En ny energikultur, der ikke kun reducerer vores afhængighed af fossile brændstoffer, men også udfordrer vores forståelse af “det gode liv”. Vi må skabe en kultur, hvor overholdelsen af de planetære grænser ikke er en byrde, men en mulighed for at leve mere meningsfuldt.
I Udvalg for Nye Perspektiver mener vi, at kampen om pladsen – både fysisk og mentalt – skal tages alvorligt. Det handler ikke kun om at placere solcelleparker og vindmøller, men om at skabe en kultur, der værdsætter og respekterer de ressourcer, vi har til rådighed. Kunsten kan hjælpe os med at se denne kamp i et nyt lys og finde nye løsninger.
Kunsten kan være en nøgle til denne transformation. Gennem kunstneriske værker, installationer og projekter kan vi skabe rum for refleksion og dialog. Vi kan udfordre gamle vaner og inspirere til nye måder at tænke, leve og bruge energi på.
Den grønne omstilling er en teknisk nødvendighed, men den er også en æstetisk mulighed. Vi har i Danmark en enestående chance for at skabe energianlæg og landskaber, der ikke bare fungerer, men også inspirerer. Kunsten og arkitekturen kan hjælpe os med at gøre denne omstilling til en del af vores fælles kulturarv.
Vi opfordrer derfor beslutningstagere til at inddrage kunstnere og arkitekter i arbejdet med den grønne omstilling. Lad os skabe anlæg og landskaber, der ikke bare leverer energi, men også skaber mening og forbindelse. Lad os gøre den postfossile fremtid til et projekt, vi kan være stolte af – ikke bare fordi det er nødvendigt, men fordi det giver mulighed for at skabe en helt ny kultur.
| Akademiraadets Udvalg for Nye Perspektiver er nedsat med det formål at udforske og fremme kunstens og arkitekturens rolle i nutidens komplekse samfundsmæssige udfordringer. Med udvalget giver Akademiraadet ordet til yngre billedkunstnere og arkitekter for at bringe nye kunstneriske og kulturelle perspektiver ind i centrale debatter og projekter. Udvalg for Nye Perspektiver består af yngre billedkunstnere og arkitekter og fungerer som en platform for refleksion, dialog og anbefalinger, der kan bidrage til at kvalificere samfundets beslutninger med nye vinkler. Denne første udtalelse fra Udvalg for Nye Perspektiver adresserer den igangværende omstilling til vedvarende energi. Med udgangspunkt i den danske klimaaftale fra 2022 fremhæver Udvalg for Nye Perspektiver behovet for at tænke længere end teknologi og effektivitet. Udtalelsen peger på kunsten og arkitekturens potentiale for at bidrage til at skabe anlæg og landskaber, der ikke blot er funktionelle, men også meningsfulde og æstetisk berigende. Med fokus på menneskets og landskabets gensidige påvirkning understreger udvalget, at omstillingen ikke kun skal ses som et teknisk anliggende. Den rummer også en mulighed for at forme en ny energikultur og fælles dannelse; et nyt narrativ om den grønne omstilling, som kan gavne samfundet på mange måder i omstillingen. |
